Hvem er vi

Kristne Fængselsvenner er et privat initiativ der bygger på Matthæus evangeliet kapitel 25 vers 36b hvor der står:
Jeg var i fængsel, og I besøgte mig. 

Vores vision er at skabe et netværk af kristne, så vi sammen kan nå ind i fængsler med Jesu Kristi kærlighed.
Vi er ikke et missions projekt, men vi har et hjerte for at vise indsatte at de ikke er glemt.
Vi er ikke i tvivl om, at Gud ønsker at række ind i den til tider fortvivlede verden der er hverdag for mange indsatte.

Vi er selv ven med en indsat, og har oplevet hvor stor en forskel det kan gøre, når vi kommer med et oprigtigt ønske om venskab og lysten til at involvere os i dette menneskes liv.

Indsatte er en gruppe af medmennesker der ofte bliver overset og set ned på.
Vi er som kristne ganske optaget af at vise næstekærlighed til mange andre grupper af udsatte medmennesker, men vi overser ofte de indsatte.
Vi glemmer desværre tit at indsatte er mennesker der i lighed med alle andre, er skabt i Guds billede og er højt elsket af Gud.

Karsten & Helle